Skip til hoved indholdet Min side Min side

Ledningsafdeling

Ledningsafdelingen sikrer funktionen af ledningsnettet, reparationer, vedligeholdelse, udvidelse af ledningsanlæggene frem til nye forbrugere, bestilling af fjernvarmerør, tilsyn med fremmede entreprenører og aftaler med forbrugere.

 Brøndby Fjernvarmes ledningsnet bestod i starten af betonkanaler, hvor rørene var lagt på afstandsklodser og isoleret med cellebeton og senere Rockwool. I dag anvendes præisolerede rør.

Ledningsnettet består af 116,6 km hovedledning og 38,8 km stikledninger. Alle hovedledninger er forsynet med alarmtråde, der gør det muligt hurtigt at finde eventuelle utætheder på ledningsnettet.

Stikledninger er de ledninger, der går fra hovedledningen i vejen ind til den enkelte forbruger. Stikledningerne er udført i præisolerede fleksible kobberrør, der kan formes til at blive ført uden om f.eks. brønde eller større træer.

Det er ledningsmesteren, der sammen med tegnestuen projekterer stikledningerne. Hvis en forbruger skal have ført en stikledning til sin ejendom, skal det aftales med ledningsmesteren. Også i de tilfælde, hvor stikledningen skal forsyne flere forbrugere. 

Selvom vandtabet er meget lavt i Brøndby Fjernvarmes ledningsnet, overflyves samtlige fjernvarmeledninger i december måned med et fly udstyret med et termografisk kamera. Kameraet registrerer selv små utætheder på ledningsnettet ved at måle temperaturforskelle mellem rør og omgivelser.

Hvis der er steder, hvor der er mulighed for utætheder, undersøges det nærmere med termografi på jorden udført fra en specialudstyret bil. Herved er det muligt præcist at lokalisere lækager og udbedre skaderne.

Man kan sige, at det er at gå med livrem og seler, men vi prioriterer driftssikkerhed højt, hvilket naturligvis er til fordel for forbrugerne.

Den ansvarlige for fjernvarmeledningerne er ledningsmester Thomas Frandsen, der kan træffes på telefon 43 45 20 60. 

Tegnestuen 
tager sig af projektering af nye fjernvarmeledninger, opmåling af ejendomme, tilbudsgivning og ajourføring af ledingsplaner. 

Log på E|Forsyning

Brøndby Fjernvarme

Kirkebjerg Alle 92A

2605 Brøndby

CVR: 33269315

Bank: 4316 3358111777

EAN: 5790002192630

Vagt tlf.: 43452060

Telefon: 43452060
info@b-fjv.dk

Links